Trussel

Nå men jeg gider ikke skrive flere indlæg før det bliver forår. Har jeg besluttet.

Det her er derfor ikke et indlæg, men en trussel. Af en slags.

:-)

Jeg bliver et mildere menneske når solen skinner.
Og jeg ikke den eneste!

Jeg fejler vinter

Af en kort måned at være, føles den lang, den her februar.

Jep, jeg tilslutter mig koret af folk der mener, at vinteren MÅ være ved vejs ende. Nu.

Hver eftermiddag lægger jeg mig med influenza-agtige symptomer, og hver morgen er jeg frisk (nok) til at gå på arbejde igen. Jeg vil tro det er vinteren der bygynder at sætte sig fysisk.

Hver morgen åbner Svesken øjnene og klynker, at hun ikke vil i børnehave. Hun fortsætter sin klage med højere og højere lydniveau, indtil vi skal ud af døren.
Når jeg henter hende, har hun haft en fin dag. Og når vi når hjem klynker hun, at hun vil ha sommer. Jeg vil tro at det er vinteren der begynder at sætte sig fysisk.

Tristessen har sat sine tydelige spor.

Men håbet er gult. Som forsythia og påskeliljer.

Bornholm - en ø man ikke kan nå.

Nå jeg opgiver det der miniferierejseri.

Havde set for mig noget med at ungerne og jeg tog afsted med tog torsdag, indlogerede os et dejligt sted, hyggede os torsdag aften, hyggede os fredag, og fredag aften ville manden støde til, så vi kunne hygge sammen lørdag og kører hjem sammen søndag.

Lyder hyggeligt, ikk?

Jeg startede med at drømme om Bornholm. Men de der færger, man skal med for at komme derover, de sejler kun to gange i døgnet. Den første gang så tidligt, så man skal fra København kl. 6.30. Og den anden gang, så sent så man først er fremme ved ni-tiden om aftenen. Helt ærligt – det er jo røv og nøgler.

Så tjekkede jeg lidt op på noget hotelophold på Sjælland. Og på Fyn. Og på Lolland. Og Falster. Og Møn.

Så gik jeg videre til Sverige.
Så spurgte jeg de klogeste damer jeg kender. Som mest kom med forslag til steder i Nordjylland….

Men jeg elsker kun Bornholm. Desværre elsker Bornholm åbenbart ikke mig. Ikke nok til at have en færgeafgang på et almindeligt menneskeligt tidspunkt i hvert fald.

Det er en fase det er en fase det er en fase

Har fireårig der råber, at jeg er dum, når jeg siger nej til, at hun må få snolder. Eller når jeg siger, at hun skal spise sin aftensmad.
Samme fireårig piber hele morgenen, at hun ikke vil i børnehave. At hun vil ha sin mor hele tiden.
Man kan godt komme helt i tvivl om hvorvidt de der vinterferiefridage er en god eller dårlig ide?

Minivinterferie måske comming up.

Vi har været i Aarhus weekenden. Det har været dejligt, med både udflugter og hygge.
Vi trængte til at komme hjemmefra sammen. Og derfor er det også ekstra ærgerligt at vi ikke holder vinterferie i vinterferien. Så vi kunne ha fået mere.

Fisteren er jo egentlig den eneste der er i en position hvor han har ferie. Men han har jo lige være på ski med sin far. I en skæv uge, hvor han fik lov til at holde fri fra skole. Selvom vi faktisk ikke går ind for den slags.
Så han skal på frit. Og de voksne skal på arbejde, og svesken i børnehave.
Og det havde jeg det ok med.
Indtil jeg pludselig fik et akut behov for at holde ferie selv.
Så nu prøver jeg om jeg kan holde fri i slutningen af næste uge. Og så må vi se om turen går nogen steder hen, eller om vi bare skal bygge med lego....

Bybørn

Jeg er sådan en der er vokset op i et parcelhus i provinsen.
At der faktisk var nogen der boede i lejligheder inde i byen var både angsprovokerende og eksotisk.
Sådan har jeg stadig lidt med folk der bor på Vesterbro og Nørrebro.

Men mine børn har kun prøvet at bo på første sal i København K.
Og Fisteren ville derfor den anden dag vide, om der egentlig findes mange af sådan nogle huse der kun er i en etage?

(Og hvis der gjorde, ville han gerne bo i sådan et.... Helst på Christianshavn. Selvklart!)