Blogish!

Og nu til noget helt andet! 

Mine skønne veninder, mit helt eget damepanel, mit fantastiske blognetværk har kreeret det meget fine e-magasin Blogish!

Det er smukt og fyldt med damernes egne ord. Jeg er sgu stolt af det, selvom jeg kun har været med på hep i denne første omgang.

Læs, nyd og del det her: Blogish!

Det er mig der er inde i Maude

Jeg sad og græd ned i tastatur og post-it blokke den anden dag, lige midt i det fine hvide storrumskontor. Dagen inden græd jeg kun næsten, lige midt i et møde.
Nu er jeg hjemme og sygemeldt et lille stykke tid. Fordi det gør ondt i arbejdslivet. Måske fordi ophobet mistet arbejdsglæde ikke kan blive ved og ved.
Meningen er at jeg skal jeg skal gå til lægen. Og få taget prøver. Og derefter tænke mig om. Prøve at finde ud af hvad der kan få det til at gå over.
Jeg tænker at man kan sige op. Men det er tydeligt at forstå, på dem jeg taler med, at det åbentbart er andre måder jeg skal tænke frem.
Jeg kan bare ikke ret godt tænke på det. Uden at jeg istedet kommer til at tænke på alt muligt andet. På min mor da hun lå helt ubevægelig i en hospitalsseng, stadig med sommerbrune arme, men uden at komme ud i sommeren igen. På engang hvor jeg sad på en trappesten og græd, fordi et yndlingsmenneske flyttede langt væk. På at føde mine børn. På juleaftner. På begyndelser og slutninger. På bryllupper og begravelser. På mennesker fra engang. Og steder jeg har boet. På år der er gået. Og drømme om andre slags liv.
Jeg tror jeg går op og lægger mig. Er der nogen der skal ha noget med?

Voksen

En af de absolutte ulemper ved at være voksen er, at man selv skal tage alle beslutninger, og derefter leve med dem. Man skal leve efter evne, og man skal gribe chancer, og vide hvornår det er klogest at takke nej.
Man skal vide hvordan man har lyst til at leve og bo. Og bruge sit liv så man er glad.
Det er sgu hårdt i den her hede.
Heldigvis kan man også bare beslutte sig for, at hvis man faktisk ikke har lyst til tandlægeeftersyn på onsdag, så kan man da bare ringe afbud. Virkelig en klog beslutning synes jeg!
Og PS. Fisteren havde første skoledag idag. Og moren kneb en tåre. Og blev tilsyneladende lidt overvældet over tiden der går, og så åbentbart lige præcis så carpe diem agtig at det gik udover tandplejen.

Søster Vægelsind

Jeg skal ikke til festival i weekenden. Det har jeg hele tiden vidst.
Men så pludselig en dag i sidste uge, så blev jeg alligevel fristet. Og jeg fristede min bror. Og vi snakkede for (søskendespas, øl, fest, det fede i spontan-udflugt) og imod (økonomi og det forholdsvis ringe musikprogram) og for og imod. Og for og imod.
Og besluttede os.
Og ombestemte os.
Fucking igen og igen.
Vores respektive var så sent som for en time siden ved at blive alvorligt irriterede over os.
Men så endte vi med ikke at gøre det.
Søster Vægelsind og Bror Ubeslutsom kalder man os.

Og apropros. Og så alligevel slet ikke. Så skulle jeg også tage en beslutning lige før ferien. Om et hus. Helt perfekt. Og så alligevel ikke helt. Frøken Vægelsind var ved at gå ud af sit gode skind. Over at skulle beslutte noget på tid. Samtidig med at hun var ved at gå op i limningen over evighedsprojektet henne på arbejdet.

Som jeg, by the way, kom tilbage til idag. Og nej jeg synes faktisk ikke det var spor dejligt at komme afsted efter ferien igen.