Søster Vægelsind

Jeg skal ikke til festival i weekenden. Det har jeg hele tiden vidst.
Men så pludselig en dag i sidste uge, så blev jeg alligevel fristet. Og jeg fristede min bror. Og vi snakkede for (søskendespas, øl, fest, det fede i spontan-udflugt) og imod (økonomi og det forholdsvis ringe musikprogram) og for og imod. Og for og imod.
Og besluttede os.
Og ombestemte os.
Fucking igen og igen.
Vores respektive var så sent som for en time siden ved at blive alvorligt irriterede over os.
Men så endte vi med ikke at gøre det.
Søster Vægelsind og Bror Ubeslutsom kalder man os.

Og apropros. Og så alligevel slet ikke. Så skulle jeg også tage en beslutning lige før ferien. Om et hus. Helt perfekt. Og så alligevel ikke helt. Frøken Vægelsind var ved at gå ud af sit gode skind. Over at skulle beslutte noget på tid. Samtidig med at hun var ved at gå op i limningen over evighedsprojektet henne på arbejdet.

Som jeg, by the way, kom tilbage til idag. Og nej jeg synes faktisk ikke det var spor dejligt at komme afsted efter ferien igen.