Hvordan det går?

Jeg er startet på tegnestuen igen. På nedsat tid i de første uger.
Og hvordan føles det så?
Tja.

Mandag var ok. Den første jeg mødte mente at jeg så frisk og klar ud. Det var lige ved at få mig til at græde. Senere skulle jeg deltage i et møde om det projekt jeg skal være en del af. Hvilket nærmest fik mig til at hyperventilere. Hvis altså jeg var typen der gjorde den slags. Men derefter var det ok. Og jeg kunne jo gå tidligt.

Tirsdag var ret dårlig. Sandsynligvis mest fordi at mandag aften var virkelig rådden. Med skænderier og gråd og lidt til. Jeg er ikke stresset mere. Tilgengæld er jeg helt vildt sårbar. Jeg har mærket efter og mærket efter og mærket efter, og nu føles det lidt som om jeg går ud i verden uden tøj på og med hjertet i hænderne. Og når man så har sådan en mandag siddende i kroppen, så kan tirsdag på tegnestuen godt blive svær.

Onsdag gjorde jeg mig umage. Jeg startede min morgen med dejlig kaffe ude i dejlig efterårsklædt park. Og det virkede. Dagen var fin. Det var først da jeg kom hjem og et hårdehvidevarefirma havde sat os i udsyn at vores nye opvaskemaskine (hurra) ville blive leveret mellem 14 og 19, at jeg blev lidt utidig. 5 timers potentiel venten. Manner de strammer den.

Torsdag var igen ok. Men bagefter var jeg træt. Træt, træt, træt.

Idag skulle jeg ha været på kursus. I lønforhandlingsteknik. Men mit hoved hænger tungt på mig. Og det gør ondt. Så kurset er aflyst og jeg skal drikke te. Eller ingenting.
I øvrigt virkede det også lidt sært at tage på kursus i lønforhandling, når man stadig står med det ene ben i en sygemelding....

Det var første uge. I morgen er det weekend. Mandag skal jeg afsted igen. Og lige om lidt så er jeg glad og fuld af peps.