Lidt om ikke ret meget

Der er gået tid siden jeg har skrevet herinde.
Og jeg her ingen gode undskyldninger. Der er hverken sket for meget, eller sket for lidt, ude i det rigtige liv.

Faktisk er det måske bare fordi jeg er doven. Eller fordi jeg stadig, efter ’den store sygemeldning’ prøver at fordele min energi de rigtige steder.
En af de ting der kom ud af at være stresssygemeldt var, at jeg blev utrolig god til at sige fra. Nærmest per refleks. Og det VAR det det rigtige at gøre en overgang. Men måske tog det lidt overhånd. Og nu øver jeg mig i at sige til. Også til bloglivet. Som jeg synes skal ha en chance mere. Hvis der er altså er nogle læsere derude?

Er der det? Hvis der er det, så lover jeg at skrive et rigtig indlæg snart, og derefter jævnligt. Om bøger. Eller børn. Eller livet som det arter sig.

Jeg har haft fødselsdag siden sidst. 39 år.
Det er fandeme tæt på fyrre! Og jeg siger ikke nødvendigvis at det er hverken skidt eller skræmmende. Men det er tæt.

Og så blev det endelig december. Jeg elsker jul. Hygge i mørket. Og kager. Whats not to like?
Og sne for hulan! Der kan man da tale om præcisionsvejr. Så kunne man bare ønske sig at sommeren viser samme rettighed.

Noget andet der er dejligt ved vinter og jul er bogudgivelserne. Forlagene spytter dem jo nærmest ud. Og der er masser af godter imellem. Min liste er meget lang. Heldigvis har jeg allerede fået skaffet en del af dem. Og hvis jeg er heldig falder der et par stykker af til jul også.

Så skal jeg bare finde tid til at læse. Må enten holde op med at sove eller gå til julearrangementer på mine tusinde børns institutioner og idrætsforeninger.