Jeg var god til 34. Jeg var lykkens pamfilius. På toppen. Livet var fyldt af gode sager. Haps haps haps.
Og nu, 100 år senere, så er jeg blevet 39, og du milde der er langt til toppen.
Nogen på tegnestuen sagde "du kan da sagtens få et barn mere" (og det mener Svesken i øvrigt også!) "40'erne er de nye 30'ere, og alt det der..."
Jeg tror bare de vil glo noget, inde på Riget, når der tropper en højgravid 100 årig op. Også selv 100'erne er de nye 200'ere. Eller noget.
Og i øvrigt så var min mand til noget træf med gutterne den anden dag, og det de havde snakket mest om var fordele og ulemper ved brilleglas med glidende overgange...
Hehehe - ja kender godt det med, at man finder sig selv optaget af sådan noget som --- glidende overgange i briller og deslige (og bruger udtryk som deslige)! Skræmmende.
SvarSletElsker det indlæg! Tænker på dengang, jeg købte et par briller uden styrke til min mand, så han kunne se smart ud (og han vidste om nogen, at han ikke havde behov for styrke i sine glas!). Men nu bruger han dem mest, når han arbejder og kører bil. For ellers kan han jo ikke se noget (for der ER styrke i nu!). Hmmm, den vej skal vi vel alle. Så mødes vi ik´ bare på toppen?
SvarSlet