Bornholm - en ø man ikke kan nå.

Nå jeg opgiver det der miniferierejseri.

Havde set for mig noget med at ungerne og jeg tog afsted med tog torsdag, indlogerede os et dejligt sted, hyggede os torsdag aften, hyggede os fredag, og fredag aften ville manden støde til, så vi kunne hygge sammen lørdag og kører hjem sammen søndag.

Lyder hyggeligt, ikk?

Jeg startede med at drømme om Bornholm. Men de der færger, man skal med for at komme derover, de sejler kun to gange i døgnet. Den første gang så tidligt, så man skal fra København kl. 6.30. Og den anden gang, så sent så man først er fremme ved ni-tiden om aftenen. Helt ærligt – det er jo røv og nøgler.

Så tjekkede jeg lidt op på noget hotelophold på Sjælland. Og på Fyn. Og på Lolland. Og Falster. Og Møn.

Så gik jeg videre til Sverige.
Så spurgte jeg de klogeste damer jeg kender. Som mest kom med forslag til steder i Nordjylland….

Men jeg elsker kun Bornholm. Desværre elsker Bornholm åbenbart ikke mig. Ikke nok til at have en færgeafgang på et almindeligt menneskeligt tidspunkt i hvert fald.