Lørdag startede ud med at være sådan en dag, hvor den 6 årige bare ikke havde lyst til at spille fodboldkamp. Igen-igen.
Og det kan jeg faktisk utroligt godt sætte mig ind i.
Han er kun 6 år. Han er ikke helt klar over hvad det vil sige at forpligte sig til en holdsport. Men det fik vi jo så lejlighed til at snakke lidt om. Det fik han bare ikke mere lyst af. Faktisk fik han akut ondt i benene.
Og egentlig synes jeg at det er okay ikke altid at ha lyst. Især når man er lille. Men det ændrer jo ikke ved, at der ville stå et fodboldhold og regne med ham et sted ude på Amager over frokost.
Så jeg lavede en lokkeaftale med ham. Hvis du tager ud og spiller med dine kammerater, så gør vi noget sjovt bagefter. Tivoli (i regnvejr!)
Det virkede. Og jeg har ladet mig selv slippe igennem med den lidt usle taktik, fordi det sgu nogen gange er okay at belønne sig selv (eller andre) for noget der ikke trækker af sig selv.
Men. Senere på dagen flegnede den næsten 4-årige ud. Virkelig flegnede. Jeg kan ikke huske over hvad. Det sker hver eneste dag for tiden, og ingen af mine taktikker virker.
Jeg har forsøgt med at pædagogisk iøjenhøjde snak. Hvilket er nærmest umuligt når barnet er hysterisk. Jeg har prøvet at gå. At true. Og at flegne tilbage. Og det virker ikke.
I lørdags prøvede jeg det hele. Og endte med at stå fast på truslen. Som var at vi ikke kunne gå i Tivoli med børn der ikke hører efter.
Flot klaret. Sådan lige at true noget væk fra det ene barn, som jeg havde givet i belønning til det andet.
Nå men vi endte selvfølgelig i tivoli. I regnvejr. Får jeg er heldigvis ikke for fin til at indrømme at min taktik var dum. Og at når jeg har lovet Tivoli, så må jeg holde Tivoli.
Tror så desværre ikke at den 4-årige lærte noget som helst på den konto.
Og igår flegnede hun igen. Og i morges. Suk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar