mandag den 13. februar 2012

Kreamor

Da jeg var barn lavede vi selv vores fastelavnsudklædningstøj. Sammen med vores mor altså. Jeg har været isvaffel og klovn, og min bror var robot i stanniolindpakkede papkasser.
Det var kun de særligt resourcestærke (velbjergede) der havde købe-kostumer. Det her var i 80'erne.
I dag er det helt tydeligt omvendt. Hjemmegjort er det nye sort. En mor (uh eller en far!) der syr, klipper og klistrer et outfit til poden til børnehavens fastelavnsfest er et overskudsagtigt supermenneske. Og hvem vil ikke gerne være det. Jeg vil.
Men åh jeg har ikke tid. Til gengæld har jeg råd til at gi tohundrede kroner for en tigerdragt. Men det får man jo ikke meget kredit for.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar