mandag den 23. april 2012

3 år og med ord på

Svesken den lille fidus. Hun er fyldt mod ord. Vrede ord og sjove ord. I weekenden nikkede hun mig en (lille) skalle, og sagde at det var sådan man skålede med hovedet.
Hun og Fisteren gik også all in da vi skulle spise lagkage i anledning af min (døde) mors fødselsdag. Der var flag og balloner helt ud i opgangen. Hvor undrende overboer blev indviet i festlighederne. "vi har fødselsdag for min mormor. Hun er død så hun kommer ikke. Men der kommer nogen andre." De undrede sig, men købte den...
Og i aftes da hun skulle i seng forsikrede hun mig, og sig selv, om at det er helt forbudt at kaste mennesker ind i biler. Jeg gav hende ret, men undrede mig, indtil hun forklarede, at huni hvert fald ikke ville kastes ind i en taxi!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar