Kun et liv

Det er banalt. Og så på en høj hellig langfredag.
Kun et liv.
Det stiller jo alligevel en slags krav til en (selv) om at leve det samvittighedsfuldt og nogenlunde i overensstemmelse med ens drømme.
Som helt ærligt kan være svære at fastholde i så lang tid at de kan omsættes til handlekraft.
What to do about that?

Jeg mødte en mand som havde forelsket sig i en kvinde. Sammen besluttede de sig for at finde et sted de kunne være sammen. Så nu har de købt en cafe i en nordsjællandsk badeby. Og lige nu går de deres første højsæson i møde.

Sådan noget kommer jeg sikkert aldrig til at opleve. Men jeg kan ikke helt afvise at det er en af de drømme jeg drømmer.
Sammen med den om forfatterliv på kvisten, den om eventyr på havet og sydhavsøer, den om mange børn, den om en kunstnertilværelse, den om en lille butik, den om livet på landet, den om parisisk bohemeliv, og den mere jordnære men tilsyneladende ikke nemmere udførbare om hus og have.